I vores bede ved terrassen har vi timian og citrontimian stående. Og så slog det mig: kan man ikke lave snaps på timian? Det dersens internet sagde “jo”, så det skulle jeg også prøve. Og særligt det lige at putte lidt citrontimian i gør noget særligt.
Opskrift
Sat over 8.8.2015
- 7 kviste timian inkl blomst
- 1 fl Svendborg Snaps Klar
Skal lagres 1-2 måneder
Filtreres over på flaske derefter.
Lagret til 9.10.15
Smag
En måneds trækketid er perfekt. Og som nævnt giver citrontimianen lige et friskt pift til smagen.
Smagen er ikke skarp, men har stadig bid og den er fremragende til en frokost baseret på brød og pålæg.
Pas på med ikke at lade den trække for længe, for så bliver den for bitter.
Timiansnaps vinder ved lagring, så se, hvor længe du kan lade den være inden du sætter den til livs.